Materialet er vejledende. Projektspecifikke forhold skal altid vurderes af byggeteknisk rådgiver. 01-2022 ba 279194 dk side 1/1 Multipor Isoleringssystem - indvendige vægge Vedligeholdelse Multipor Isoleringsplader er fremstillet af uorganiske materialer – sand, kalk og vand – og er modstandsdygtige over for råd og svamp. Korrekt udførte og overfladebehandlede indvendige vægge med Multipor Isoleringsplader kræver intet ekstra udover normal vedligeholdelse. Rengøring ubehandlet Multipor Overfladen børstes eller støvsuges. Pletter af fedt, olie m.v. fjernes med et egnet rengøringsmiddel og efterfølgende vask med lunkent vand. Pletter på overfladen kan evt. slibes bort. Generende plet- ter, der ikke kan fjernes, kan dækkes med et tyndt lag Multipor Reparationsmørtel. Rengøring overfladebehandlet Multipor Der anvendes almindelige, egnede rengørings- midler og lunkent vand afhængig af typen af over- fladebehandling. Spuling bør undgås. Reparation af revner Risikoen for revner i Multipor Isoleringsplader er minimal, men der kan opstå revner i forbindelse med påvirkninger fra de bærende vægge. Revner spartles med Multipor Reparationsmørtel. Reparation af huller eller afskalninger Huller efter skruer og dybler kan repareres med Multipor Reparationsmørtel. Reparations- stedet rengøres og forvandes med en våd svamp eller lignende, før den oprørte Reparationsmørtel fyldes i hullet og presses sammen. Er dybden af afskalningen eller hullet mere end 20-30 mm, kan mørtlen med fordel påføres ad to eller flere gange. Hærdningen skal være i gang, inden et nyt lag mørtel påføres. Reparation af pudslag Multipor Isoleringsplader overfladebehandles med Multipor Letmørtel og Armeringsvæv. Ved skader på pudslaget repareres med Multipor Letmørtel. Ved skader i armeringsnettet fritlægges nettet og nyt armeringsnet monteres i Multipor Letmørtel. HUSK: 10 cm overlæg i alle netsamlinger. Malebehandling Der bør anvendes Dinova Indesilikat, varenummer XY 456INDE, derved bevares Multipor Isolerings- systemets fugtregulerende egenskaber. Malingen er en konserveringsmiddelfri, meget diffusionsåben indvendig silikatmaling, som er systemgodkendt til alle indvendige Multipor puds- systemer såfremt varenummer og projektadresse registreres ved ordreafgivelsen. Maling bestilles hos Rockidan A/S, tlf. 74 61 33 66 Gentagende overmalinger vil forringe diffusions- evnen. Let afslibning af den gamle, malede overflade anbefales efter 3-4 malebehandlinger. Henvisninger: MBA [Malerfagets Behandlings Anvisning] www.mba.malermestre.dk MBK [Malerfagligt Behandlingskatalog] www.teknologisk.dk/mbk Xella Danmark A/S Lysholt Allé 11, DK-7100 Vejle, Tel: +45 75 89 50 66, www.xella.dk
Print
Download PDF fil